Hvad siger kunderne?
Fødselsdag 2022
Hvor ville jeg ønske at du kunne have overværet mine gæsters begejstring over din mad.
Flere hævdede at de aldrig havde fået noget så godt, ja flere vidste ikke at kalvekød kunne smage så himmelsk!
Tak er som bekendt et fattigt ord, og især når det gælder dig, men stort varmt og helhjertet knus skal du ha.
Erik Ladefode
Konfirmation 2019
Vi stiftede første gang bekendskab med Susannes Køkken, da hun med kort varsel, samt super sød og venlig service leverede mad til en konfirmation i 2019. Alle gæster var ovenud begejstrede for råvarens kvalitet og madens velsmag. Det hele var delikat, tog sig fantastisk flot ud og var bare i topklasse for hvad jeg har oplevet ift. catering. Efterfølgende har vi holdt forældrefest samt to firmaarangementer også med mad fra Susannes Køkken, med helt samme høje standard og samme meget positive reaktion fra de tilstedeværende. Derfor kan jeg kun varmt anbefale Susannes Køkken til alle, der måtte have behov for catering.
Maria & Martin Kildeskovsvej 21, Gentofte.
Kobberbryllup 2019
Til vores bryllup for 12 1/2 år siden stod Susanne for maden, som vi dengang var ovenud tilfredse med. Derfor var det også helt ligetil, at valget faldt på Susannes Køkken til vores Kobberbryllup, hvor vi var 55 gæster som skulle beværtes.
Vi valgte en buffet med tilvalg af ekstra grønne retter og blev endnu engang glædelig bekræftet.
Susanne bruger de bedste råvarer, der er masser af grønt og lækkert tilbehør.
Maden er anrettet, så øjnene også for en oplevelse og ikke sidst men ikke mindst, maden smager fantastisk.
Vi kan kun give vores bedste anbefalinger til Susannes Køkken.
Reception 2018
Det var en kæmmpe succes! Vil ikke afvise at konceptet gentages en anden gang ved lejlighed.
Alle var vildt imponerede over pindemadderne - de troede at jeg havde haft fri hele ugen for at lave dem :)
men jeg måtte jo erkende at det var en der hed Susanne der havde gjort det :)
Det fik så meget ros! så stor tilfredshed herfra.
2 x 60 års Fødselsdag
Lækkert med en tydelig velsmag af at være hjemmelavet ned i mindste detalje.
Vi havde valgt en fødselsdagsfest med udelukkende Tapas på menuen, og vi kan ikke være mere tilfredse!
Maden fremstod meget indbydende og smukt anrettet. Alle gæster var begejstrede over vores valg af menu og gav udtryk for, at være blevet mætte på den virkelig gode måde.
Samarbejdet med Susanne har være smidigt, uhøjtideligt og meget konstruktiv.
Vi havde hos Susanne lejet to dygtige, selvstændige og positive serveringspiger til at tage sig af det praktiske i køkkenet og ved bordene undervejs - et rigtig godt valg! Samarbejdet var også her let og ukompliceret - vi kunne koncentrere os om at nyde vores fest i fulde drag.
Vi giver hermed Susanne`s køkken de bedste anbefalinger og vender meget gerne tilbage en anden gang.
Fødselsdag 2017
En helt igennem fantastisk fest.
Du gjorde som altid en stor forskel og kokken Stig tryllede det mest utrolige lækre spise gennem hele aftenen.
Pigerne var så utroligt søde og effektive, og meget professionelle. Jeg kunne ikke have ønsket mig det anderledes.
Tusind tak Susanne, jeg er meget taknemlig for din store hjælp med at gøre vores fest helt uforglemmelig.
Birgitte & René December 2016
Vi har netop holdt vores datters 18 års fødselsdagsfest, og her fik vi maden leveret fra Susannes Køkken til 40 personer. Vi har tidligere fået leveret mad ude fra - men her må vi sige, at aldrig har vi fået så dejlig mad, og der var rigelig mad til alle.Alle gæster uden undtagelse var super begejstrede og kommenterede maden med rosene ord. Det var veltilberedt og smagte himmelsk. Man fornemmede at maden var lavet med kærlighed, at der var brugt gode råvarer og at der rigtig var kræset om detaljerne. Faktisk var gæsterne så begejstrede, at de spurgte om der var 'rester' de kunne få med hjem!!!
Vi kan varmt anbefale Susanne’s Køkken hvis I er på udkig efter kvalitetsmad til en rimelig pris, og hvor der absolut ikke er gået på kompromis med kvaliteten.
Tusind tak for mad!
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet
Frederiksberg Rådhus 2016.
Jeg vil blot kvittere for den virkelig dejlige mad og den gode service ifm vores julefrokost.
Der er kæmpe ros og der er bred enighed om, at det simpelthen er den bedste julefrokostmad vi har fået på rådhuset.
Så tusind tak for det og du er meget velkommen til at sende en mail til os inden næste års julefrokost.
Folkekirkens Nødhjælp
Noget for øjet, noget for smagsløgene og super service og pålidelighed – så har du fået fat i Susannes Køkken.
Timbuktu Fonden har ved flere lejligheder benyttet Susannes receptionsmad og det har altid været af høj kvalitet og en sand fryd for øjet.
Som arrangør er det vigtigt at kunne stole på, at det du bestiller har kvalitet og kommer til aftalt tid. Og det er altid i orden!
Anni Skov
Perfekt 40 års fødselsdag
Susanne hjalp mig med at sammensætte en fremragende festmenu: jeg havde høje krav og maden blev fantastisk og fik mange roser fra gæsterne. Serveringspersonalet var lige i øjet, og jeg skulle slet ikke tænke på alt det praktiske. Fra start til slut et særdeles professionelt samarbejde uden at det blev upersonligt. Jeg kan varmt anbefale Susannes Køkken - jeg ved allerede, hvem der laver mad til min 50 års fødselsdag
Jonas Maturin Knudsen
Engsø Gruppen a/s og datterselskaber i Herlev
Har gennem mange år benyttet Susannes Køkken, bl.a. til receptioner, sportsarrangementer og almindelige forretningsfrokoster.
Susanne er altid parat med gode forslag til menuen, og det der leveres er i en meget høj kvalitet, og lever fuldt ud op til vores forventninger.
Herudover har Susanne tilknyttet en fast stab af professionelt serveringspersonale, som vi har benyttet os ved flere lejligheder.
Man går aldrig galt i byen, når man bestiller hos Susannes Køkken!
Merete Godsk
Engsø Gruppen A/S
http://www.engsoe.dk/
Dansk Journalistforbund
Vi har fået mad fra Susannes Køkken i snart 15 år. Engang imellem har vi så prøvet noget andet, men er altid vendt tilbage til Susanne. Maden er delikat, smuk og så smager den noget så godt.
God og behagelig service med præcis levering.
Eva Monggaard
Medier og kommunikation
http://www.journalistforbundet.dk/
BL – Danmarks Almene Boliger
Har benyttet ”Susannes køkken” de seneste 15 år som leverandør af mad til bestyrelsesmøder, julefrokoster, skovture, receptioner og i en periode også til vores daglige medarbejderfrokost. Maden er altid flot anrettet, der er altid benyttet gode råvarer, og som kunde får man gode forslag og input til menuer. Dertil kommer, at maden altid er flot og indbydende anrettet. Vi kan kun give ”Susannes Køkken” de varmeste anbefalinger.”
BL − Danmarks Almene Boliger
http://www.bl.dk/
2 x 60 års fødselsdag
Vi holdt vores 60 års fødselsdage for 65 af vores venner og familie og fik kager og salater leveret fra Susannes Køkken. Det var en fantastisk positiv oplevelse med smukke og velsmagende kager og salater, alt sammen anrettet så smukt som man kunne ønske sig. Oveni dette oplevede vi stor fleksibilitet fra Susannes side og en meget venlig og professionel håndtering af hele opgaven. Mange af vores gæster bad om navnet på vores fantastiske kok.
Karin og Henriks bryllup 2015
Velsmagende mad til vores bryllup
Der skal lyde en stor tak til Susanne, der leverede mad til vores bryllup. Fra start følte vi os i trygge og kyndige hænder. Menuen blev sammensat i samarbejde med Susanne, så den både passede til vores kulinariske ambitionsniveau og vores pengepung. På selve dagen leverede Susanne en velsmagende menu, lavet af de bedste råvarer, der høstede stor ros hos vores gæster. Serveringspersonalet gjorde det ualmindeligt godt og sørgede for, at vores gæster aldrig manglede noget. Så vi kan kun anbefale Susannes Køkken.
Karina og Nikolajs bryllup 2015
Aldrig har vi givet pengene bedre ud på mad.
Vi har været rigtigt glade for Susannes tilgang til vores bryllupsarrangement. Vi kom med nogle meget konkrete forslag, som Susanne tog udgangspunkt i, men ikke lod sig binde af. Det var ret imponerende, hvad der kunne lade sig gøre inden for vores budgetramme. Vi fik fem retter – alt sammen noget vi ikke havde fået før, og som vi ikke kunne have fået andre steder.
Maden var opfindsom, meget veltilberedt og superpænt portionsserveret; det var væsentligt bedre, end hvad vi har fået andre steder, og vores 60 gæster var virkeligt begejstrede og roste retterne.
Samtidig formidlede Susanne kontakt til et uhyre professionelt tjenerteam, så det var fuldstændigt som om vi var gået ind på en restaurant og bare kunne slappe af og lade os betjene!
Vi glæder os til næste gang, vi har en undskyldning for at fejre noget med en god middag og mange gæster.
Tusind tak og kærlig hilsen
Karina og Nikolaj
RING VENLIGST EFTER TILBUD PÅ 5134 2557
ELLER SEND EN MAIL sw@susanneskokken.dk
Ser frem til at høre fra jer.